De tekniske undersøgelser efter branden på Grøndals Parkvej i Vanløse er afsluttet.
Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse torsdag.
De tekniske undersøgelser viser, at storbranden, som gjorde omkring 90 familier hjemløse fredag den 25. marts, opstod i tagkonstruktionen.
Den præcise årsag til branden har dog ikke været mulig at få afklaret, oplyser politiet.
– Det var et sted i opgang 6A, at flammerne først blev set. Vores undersøgelser viser, at branden er opstået i tagkonstruktionen i den opgang, siger vicepolitiinspektør Brian Belling fra Københavns Politi.
Ud over de brandtekniske undersøgelser har Københavns Politi talt med vidner og beboere fra de pågældende opgange. Heller ikke her, har politiet haft held med at afklare den præcise årsag til, hvad der førte til branden.
Politiet har tidligere oplyst, at den udbrændte boligblok ikke står til at redde, og at hele etageejendommen skal jævnes med jorden.
Ud over branden på Grøndals Parkvej efterforsker Københavns Politi fortsat branden i Hyltebjerg Kirke i Vanløse den 21. marts. Her er de brandtekniske undersøgelser endnu ikke afsluttede.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.