Det er internatinal aids-dag på mandag den 1. december, og i den anledning vil det nye musikblad RED(WIRE) udkomme. Det skal støtte kampen mod aids ved at lade overskuddet gå til hiv-smittede i Afrika. Det skriver Gaffa.
Bladet skal udkomme hver onsdag i elektronisk form, og man kan derinde købe eksklusive sange fra etablerede kunstnere, som koster fem dollars per nummer. Derudover kan man sende et gratis eksemplar til to venner.
Bono fra U2 er en af dem, der står bag projektet og har tidligere oprettet organisationen RED, der sælger specialdesignede mærkevarer, hvor overskuddet også går til aids i Afrika.
Blandt de kunstnere der bakker op om projektet kan blandt andet nævnes U2, Coldplay, Bob Dylan, The Killers, Jay-Z, John Legend og Dixie Chicks.
"Det er den største idé: At bruge social networking til rent faktisk at ændre verden på en unik måde," siger stifteren af RED(WIRE) Don MacKinnon.