Tirsdag morgen går statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Dronningen på Amaileborg og præsenterer et nyt hold ministre.
Det erfarer en række medier sent mandag aften
Klokken otte vil der blive afholdt en pressekonference, hvor der vil blive sat navn på tabere og vindere i rokaden.
Ifølge TV2 News vil rokaden blive "den største i VK-regeringens historie."
Ekstra Bladet skriver, at forsvarsminister Søren Gade (V) må lade livet i regeringsrokaden, men ellers er der ikke sat navne på hverken nye eller gamle ansigter i regeringens top.
Det forlyder fra gangene på Christiansborg, at Dansk Folkeparti og regeringen dagen igennem har forhandlet et nyt regeringsgrundlag.
Dermed tegner tirsdag den 23. februar til at blive VKO-samarbejdets nye Dag Et.
Newspaq vil følge udviklingen fra morgenstunden.