Et udvalg skal undersøg mulighederne for at vie homoseksuelle i den danske folkekirke.
Det står klart efter kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) i dag har holdt møde med biskopperne.
"Jeg vil følge biskoppernes indstilling og omgående nedsætte et udvalg," skriver Birthe Rønn i en pressemeddelelse.
Medlemmerne af udvalget skal bl.a. undersøge om alle par fremover skal en tur på rådhuset inden vielsen i kirken. På den måde vil alle par, hetro- såvel som homoseksuelle, blive stillet lige.
Udvalget skal også opklare, hvordan præster "som af samvittighedsgrunde ikke kan medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab i kirken, har frihed til at sige nej hertil?"
Til september skal udvalgets arbejde ligge klar.
I dag kan homoseksuelle ikke blive viet i kirken. Men de kan, hvis den lokale sognepræst har viljen, modtage en velsignelse i kirkens rum af det borgerlige ægteskab.
Det står klart at biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift, bliver formand for udvalget.