Siden 1996 har Dansk Sprognævn anbefalet danske sprogbrugere at sætte det såkaldt nye komma. Men det er aldrig rigtig slået an, og i dag bruges det af så få, at det lige så godt kan afskaffes igen.
Sådan lyder argumentationen fra Dansk Sprognævns formand, Jørn Lund, efter at nævnets repræsentantskab fredag holdt møde med fremtidens kommasætning på dagsordenen, skriver Kristeligt Dagblad.
"I begyndelsen blev det nye komma brugt af en række tidsskrifter og andre, men siden har det tabt terræn, og i dag er det højst fem procent, der bruger det. Derfor må vi finde på noget andet," siger Jørn Lund og uddyber:
"Der er et stort skrivende publikum, som ønsker at bevare det grammatiske komma, så det ville være vanvittigt ikke at bevare det. Men samtidig er der brug for et mere fornuftigt alternativ til det traditionelle, som folk i Dansk Sprognævn har foreslået, vi kunne kalde nyt nordisk komma, fordi det kunne hente inspiration i den friere måde, der sættes komma på på svensk, norsk og islandsk."
Jørn Lund uddyber, at dette nye komma skal være mindre baseret på grammatik, mere musikalsk end de nuværende kommasystemer. Men han understreger, at det vil være utænkeligt, at dansklærere kan lade det friere system erstatte det traditionelle i undervisningen, så eleverne helt mister forankringen i grammatik:
"Man skal kende de grammatiske regler for derefter på et ordentligt grundlag at kunne bryde dem."
Det skal understreges, at der ikke blev truffet beslutning om noget på repræsentantskabsmødet, og at Jørn Lunds bud på et fremtidigt kommasystem blot er et personligt indspark i debatten.
Dansk Sprognævn har besluttet, at der skal gennemføres en komma-undersøgelse, inden et konkret udspil til nye kommaregler fremsættes.
Sprognævnets direktør Sabine Kirchmeier-Andersen oplyser, at det ikke er besluttet, hvordan denne undersøgelse skal gribes an.
"Det kan være, vi skal undersøge, hvordan der sættes kommaer i offentlig kommunikation, hvordan undervisere griber kommaregler an, eller hvilke erfaringer man har på området i Norge og Sverige. Det ville være mærkeligt, hvis vi drog en konklusion allerede nu," siger direktøren, som dog intet har imod, at formanden siger sin mening.
Men det nye komma ser ud til at være på vej ud, fordi det ikke kun i befolkningen, men også i Dansk Sprognævn kun har få fortalere.
"Jeg tror, vi er mange, der først og fremmest synes, at det skal være så let som muligt at lære at sætte kommaer, og at vi skal overveje, hvad problemet egentlig er," siger Per Lindegaard Hjorth, formand for Forbundet Kommunikation og Sprog og medlem af Dansk Sprognævns repræsentantskab.
"Jeg er en gammel mand, og man har diskuteret kommaer i hele min levetid. Jeg tror aldrig, vi får et komma, alle kan finde ud af, men synes det bedste vil være, hvis vi kunne blive fri for at diskutere kommaer," tilføjer han.
Det nye komma var fra 1996 et selvstændigt kommasystem, som Dansk Sprognævn anbefalede frem for det traditionelle, såkaldt grammatiske komma. Men det mødte en vis modstand, og for at bilægge striden ændrede den daværende formand, professor Niels Davidsen-Nielsen, i 2004 reglerne, så der var ét system med to valgmuligheder. De seneste 11 år har spørgsmålet om nyt eller gammelt komma kun handlet om, hvorvidt man sætter komma før en ledsætning, et såkaldt startkomma. Med nyt komma udelader man dette.
"Det var efter min mening et columbusæg, at vi på denne måde kunne skabe en løsning på kommakrigen, hvor begge sider var tilfredse og følte sig som sejrherrer. På den baggrund finder jeg det meget uklogt, at Jørn Lund nu vil genoptage komma-krigen," siger Niels Davidsen-Nielsen og tilføjer:
"Jeg har meget svært ved at se, at der skulle være nogen grund til at ændre på de nuværende regler, eller hvorfor hans nye, frie komma skulle slå bedre an. Det lyder som om, han bare vil skrue tiden tilbage til før 1996, da vi ved siden af det grammatiske komma havde pausekommaet, som blev sat af endnu færre end det nye komma."
Jørn Lund afviser imidlertid, at han skulle være ude på krig. Han er blot gået ind i kommadebatten "i embeds medfør", efter at de to største politiske partier i efteråret gav udtryk for, at der var et problem med kommaer, forklarer han:
"Jeg er ikke ude på at skrue tiden tilbage. Jeg synes bare, vi skal overveje, om vi kan finde en mere fornuftig løsning. Og så håber jeg, at samfundet bliver mindre optaget af kommaer."