Torsdag morgen opstod der igen problemer med letbanen i Aarhus. En bil kørte klokken 6.30 ind på sporet, og først en time senere, klokken 7.30, kunne man fjerne bilen igen.
Bilisten havde taget fejl af vejen og T-krydset ved Brændstrupvej og Olof Palmes Allé. Ingen kom til skade i forbindelse med hændelsen.
Midttrafik fortalte tidligere torsdag morgen, at de forventede at trafikken ville normalisere sig igen ved 8.30-tiden.