Islam Demokraterne er navnet på et nyt parti, som er baseret på den muslimske ideologi og muslimske værdier.
- Danmark har brug for et muslimsk parti, så de 300.000 herboende muslimer har et alternativt parti at stemme på. Vi har især brug for partiet i forbindelse med den stigende racisme og islamofobi, og som en modvægt for de anti-muslimske stemmer, der især kommer fra Dansk Folkeparti med Pia Kjærsgaard i spidsen, siger formanden for Islam Demokraterne, Siman ali-Paslavi.
Første ting på dagsordenen for det nye parti er at skaffe de 19.185 underskrifter, som det kræver at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget.
- Vi arbejder på højtryk for at udvikle vores nyfødte parti. Vi står midt i en spændende proces, hvor partiet skal bygges op fra bunden som en moderne organisation, siger Gülsan Kuzama, som er næstformand for partiet.
Partiet vil blandt andet kæmpe for at fjerne 24-års reglen, få islam på skoleskemaet og at forbyde abort.