Instrumentet er sidste del af en række elektroakustiske instrumenter, som kunstneren Halldór Úlfarsson har lavet. Uropførelsen kan opleves i dag på Fabrikken for Kunst og Design, og igen på søndag vil man have mulighed for at se det særegne instrument på Frederiksborg Slot i Riddersalen.
Instrumentet er inspireret af tegneserien 'Vakse Viggo', og i tegneserien er instrumentet en blanding mellem et horn og en harpe, som forårsager ødelæggelse og panisk angst hos alle undtagen Viggo. Det er derfor ganske spændende, hvordan lyden vil være på den såkaldte 'Halldorophone#5'.
Til de to koncerter har den islandske cellist Hildus Ingveldardóttir Gudnadóttir skrevet den første komposition til instrumentet, som skulle være cello-lignende, skriver Politiken.