Det er den 2. december, at den britiske sangerindes nye single 'The Fear' får dansk radiopremiere på trods af, at den først udkommer fysisk den 26. januar til næste år.
9. december kan videoen til sangen ses i dansk tv, skriver gaffa.dk. I begyndelsen af december er det også muligt at købe singlen via download.
Lilly Allens nye album har titlen 'It's Not Me It's You' og udkommer den 9. februar.
Det er opfølgeren til sangerindens 'Allright Still' fra 2006 og indeholder 12 nye numre. 'Allright Still' solgte over 2,5 millioner plader, blandt andet på grund af Allens gennembrudshit 'Smile'.
Allens succes med 'Allright Still' og 'Smile' gav en række anerkendte stjerner lyst til at samarbejde med hende. Den unge sangerinde har således både lavet musik med Robbie Williams, Common og Mark Ronson.