Danmarks nye indendørsforlystelse kaldet Fantasy World blev søndag testet af en række kendisser før officiel åbning den 10. februar 2007. Det nye Fantasy World, som spreder sig på 10.000 m2, er en blanding af legeplads og attraktion med 1000 mekaniske figurer, kørende forlystelser, Snurre Snup Bio, Nordens største måne-klatretårn, kæmpe junglerestaurant samt en række arbejdende værksteder. Her kan børnene for eksempel tage på safari blandt papegøjer og aber, køre i sjove månekørertøjer eller lege i en måneklatreborg.
Det er første gang i 10 år, at der åbner en ny indendørs forlystelsesattraktion i Danmark.
Danmarks nye attraktion, der er ejet af BonBon manden Michael Spangsberg, ligger ved siden af BonBon-Land i Holme-Olstrup.