Biobrændsel, pakkerejser, databeskyttelse, roamingafgifter, Europol, frihandel med USA og EU's nye klima- og energiplan.
Det er bare nogle af de temaer, de i alt 751 europaparlamentarikere kan regne med at skulle beskæftige sig med, når valget er overstået næste søndag.
Listen over halvfærdige direktiver og forordninger, der venter på debatlystne og beslutningsdygtige politikere, er lang.
Men man skal alligevel ikke tro, at man kan forudse, hvad der kommer til at dominere debatten i EU de kommende fem år, siger programleder for europæisk politik og institutioner Janis Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Center i Bruxelles.
- I maj 2009 ville ingen have ventet, at der ville ske det, der skete. Med tanke på de mange kriser, vi har oplevet tidligere, hvem kan så sige, hvad der er i vente, spørger Emmanouilidis.
Han er nu ikke i tvivl om, at det nyvalgte parlament og EU som helhed stadig kommer til at beskæftige sig rigtig meget med at rydde op efter den økonomiske krise.
Europaparlamentarikerne har dog meget begrænset direkte indflydelse på flere af de emner, der lige nu fylder allermest i den europæiske debat. Ikke mindst det, der gælder EU's spændte forhold til Rusland.
På den måde er der tit en kløft mellem det, der fylder i den brede debat og det, parlamentet faktisk arbejder med.
Men seniorforsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations José Ignacio Torreblanca forventer, at Ukraine-krisen kommer til at præge EU-Parlamentets arbejde - både direkte og indirekte.
- Det er meget grundlæggende, og det ændrer parametrene for, hvordan vi havde planlagt at få genskabt væksten, siger Torreblanca med henvisning til blandt andet den stort anlagte og politisk svære plan for EU's klima- og energipolitik frem mod 2030.
/ritzau/