Fans af Portishead måtte vente 11 lange år mellem bandets andet og tredje album, der udkom i 2008. Så lange tid behøver de ikke at vente på fjerde album, der skulle ramme butikkerne allerede om et år. Det afslører musiksiden BBC6 Music.
Produceren og bandmedlemmet Geoff Barrows afslører dog, at planen om et album næste år stadig er en smule usikkert.
"Vi skal til at starte med at skrive, og hvis alt går vel, kan det være det være ude om et års tid. Det ville være det mest perfekte at gøre," fortæller han ifølge BBC6 Music.
Barrows fortæller også, at den populære gruppen er uden pladeselskab for tiden, men at de forhandler med flere forskellige. Han afviser dog pure, at bandet skulle have planer om at starte deres eget.
"Det ville være et mareridt. Det ville ende med et nervøst sammenbrud," siger han.
Bandet tog verden med storm i halvfemserne og nåede at udgive to anmelderroste albums inden for trip-hop genren, før de holdt pause i 11 år.