Dave Matthews Band har holdt lav profil et stykke tid, men nu skal det være slut. Den 14. april udgiver den amerikanske gruppe sit syvende studiealbum.
Det skriver de på deres hjemmeside.
Albummet er gruppens første i fire år, og de fejrer udgivelsen med at give koncert i Madison Square Garden i New York samme dag. Samtidig indleder bandet en amerikansk turne, hvor de spiller 16 koncerter rundt omkring i USA.
Dave Matthews band debuterede i 1994 med albummet 'Under The Table And Dreaming'. Gruppen har siden solgt over 30 millioner plader i USA.
Dave Matthews band består af sanger, sangskriver og guitarist Dave Matthews, bassist Stefan Lessard, elektrisk violinist Boyd Tinsley og trommeslager Carter Beauford. I 2008 døde saxonisten LeRoi Moore i forbindelse med et trafikuheld.