Efter hendes eget udsagn står mændene nærmest i kø for at charmere hende efter bruddet med den britiske skuespiller Orlando Bloom.
Men hvem siger, at det kun er mænd, der kan tale undertøjsmodellen Miranda Kerr varm? I hvert fald ikke Kerr selv, der i et nyt interview med magasinet GQ afslører sine mere udfordrende sider.
- Jeg sætter pris på både mænd og kvinder. Jeg elsker kvindekroppen og sætter virkelig pris på kvindelige former. Jeg kan rigtig godt lide at skitsere kvinder, især deres rygge, siger hun.
- Men jeg har helt klart brug for en mand i soveværelset - en pæn, stærk brystkasse at ligge på. Men jeg har stadig lyst til at gå på opdagelse. Man skal aldrig sige aldrig, afslører den 30-årige Kerr.
Lykkes det alligevel at charmere Miranda Kerr ned mellem lagnerne, skal den heldige ikke regne med en helt uforpligtende engangsforestilling. Den nyskilte model er nemlig ikke sen til at kræve en karakter for sin præstation.
- Jeg spørger altid efter kritik af min præstation. Jeg vil altid gerne forbedre mig selv på alle måder. Jo ældre jeg bliver, des mere selvsikker er jeg blevet i forhold til at spørge efter ting, jeg nyder, siger hun.
Miranda Kerr og Orlando Bloom nåede at danne par fra 2010 til 2013. Sammen har de sønnen Flynn Bloom på tre år.
Newspaq