»Du mener Baris. Sådan hed han på russisk,« retter Poul Nyrup Rasmussen (S).
Han taler varmt om den nu afdøde tidligere russiske præsident, som han gennem årene har arbejdet med utallige gange.
»Trods hans lidt barske ydre, bankede der et varmt og uregerligt hjerte indeni. Han havde et heftigt temperament, men var en demokrat i sjælen,« siger Poul Nyrup Rasmussen om den tidligere kammerat.
Han griner, da han bliver spurgt til personlige oplevelser med Boris Jeltsin, som blandt andet var kendt for kunne tage fra i baren.
»Manden levede jo stort, og levede hårdt,« siger han.
Historierne vil han dog ikke af med.
»Nobody s perfect, heller ikke i politik,« siger Poul Nyrup Rasmussen, der dog understreger, at Jeltsin skal huskes for de store bedrifter, han opnåede i sit liv.
»Han udviste et betydeligt mod og indsats for at gennemføre demokrati i Rusland, og det står uanfægtet i historiebøgerne.«