Det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Poul Nyrup Rasmussen genopstiller ikke til valget i 2009.
Den tidligere statsminister og formand for Socialdemokraterne slog ellers rekorden for personlige stemmer ved valget til parlamentet i 2004. For han høstede ikke færre end 407.966 personlige stemmer.
Den populære politker begrunder valget om ikke at tage endnu fem år som parlamentariker med, at han gerne vil bruge mere tid på sin familie og på at hellige sig socialt arbejde.
- Jeg gør naturligvis mit arbejde færdigt aktivt helt frem til sidste mødedag. Men fra juli 2009 vil jeg gerne i højere grad selv kunne vælge hvad jeg vil, siger Poul Nyrup Rasmussen til TV2.
Pould Nyrup Rasmussen fylder 65 år i juni. Han er formand for de europæiske socialdemkrater i EU og efterlader umiddelbart Socialdemokratiet uden en oplagt spidskandidat til parlamentet.