Tidligere i december delte Peter Mygind nyheden om, at hans mor er kommet på hospice tæt på familien.
LÆS OGSÅ: Jytte Abildstrøm hyldet af sønnen
Nu er der yderligere nyt om den 90-årige Jytte Abildstrøm.
Det fortæller en lang række medier, der alle refererer til et nyt interview i ugebladet Søndag, som mor og søn har givet sammen.
Her fremgår det, at det er nyrerne, der ikke længere har det så godt.
- Jeg er så taknemmelig over, at mine drenge, Lars og Peter, er her. At hele min familie er tæt omkring mig, og at vi på den måde går igennem liv og død på godt og ondt sammen. Det er det vigtigste for mig nu, mens vi må lære at finde os i, at nyrerne har besluttet sig for at sige tak for denne gang på mine vegne. Og uanset hvad, så vil jeg godt lige understrege, at først og fremmest har livet fandme været sjovt, siger Jytte Abildstrøm blandt andet ifølge billed-bladet.dk til Søndag.
Af Peter Myginds profil på Instagram fremgår det i en såkaldt story endvidere, at interviewet er lavet for et par måneder siden.