Ødelagte lys og iturevne kranse var torsdag aften resultatet af en gruppe nynazisters angivelige hærgen på et jødisk mindesmærke i den tyske by Frankfurt an der Oder.
16 nynazister blev fredag anholdt, fordi politiet mistænker dem for at stå bag, skriver BBC. Som politiet ankom for at arrestere de mistænkte, udbrød nynazisterne: »Sieg Heil«.
Det jødiske mindesmærke markerer Krystalnatten, hvor jødiske syngoger, hjem og forretninger blev smadret over hele Tyskland, og flere mistede livet.