Det har offentlighedens interesse. Og der er ingen, der er kommet fysisk til skade ved fremskaffelsen.

Derfor er det ok at trykke indholdet af den danske cykelrytter Michael Rasmussens indbakke, selvom den er blevet hacket, mener chefredaktør på Nyhedsavisen, David Trads.

- Hvis hackeren havde henvendt sig til os, ville vi have bragt Rasmussens mail, siger han.

Mandag blev dagbladet B.T. mod betaling tilbudt adgang til den forliste kyllings webmail, da en 30-årig mand angiveligt havde gættet Rasmussens password.

Manden mente at kunne afsløre, hvorvidt Michael Rasmussen havde løjet eller ej i sagen om, hvor han har været i løbet af juni måned. Det er interessant, fordi det kan kaste lys over grundlaget for cykelholdet Rabobanks fyring af den danske cykelstjerne.

B.T. afslog dog tilbuddet:

- Da vi fandt ud af, at oplysningerne var kommet frem på ulovlig vis ved hjælp af hacking, sagde vi nej. Ellers ville vi jo have bidraget til en kriminel handling, siger avisens sportsredaktør, Peter Brüchmann.

Men når indholdet af mailen er så vigtigt, er det næsten ligemeget, hvordan det er kommet frem, mener David Trads.

- Sagen er så principiel og så interessant, at hensynet til offentligheden ville veje tungere. Så længe ingen er kommet til skade ved anskaffelsen af mailen, ville vi trykke den, siger chefredaktøren.

Men hvordan ville du sikre dig, at hackeren talte sandt, og ingen virkelig var kommet til skade?

- Det ville jeg forsøge at finde ud af, men i sidste ende ville jeg nok tage hans ord for gode varer.

Hvorfor ikke bare gå til politiet med oplysningerne?

- Fordi vi er en avis, og vi lever at trykke informationer, som offentligheden har interesse i, siger David Trads og henviser til, at de oplysninger, som Jyllands-Posten brugte i sin artikelserie om Danske Bank og Hafnia-sagen i 1999-2000 også var kommet frem på ulovlig vis.

David Trads understreger dog, at han ikke ville have betalt penge for mailen, sådan som hackeren krævede det af B.T.

Men er det ikke en krænkelse af privatlivets fred sådan at trykke en mands indbakke?

- Når det er så vigtige informationer, er det ok. Vi ville også bringe Foghs indbakke, hvis den viste en korrespondance med Claus Hjorth om, hvornår der bliver valg. Journalistik handler om at få ting frem, som folkene på magten helst vil skjule, siger David Trads. 

Hvis nu Nyhedsavisen havde haft en dygtig hacker ansat - ville du så have ladet vedkommende forsøge at skaffe sig adgang til Rasmussens mail?

- Nej, det er noget andet. Så ville vi aktivt have begået et lovbrud. Forskellen er stor.

Det mener advokat og strafferetsekspert i Ret og Råd i Ålborg, Steen Jensen, dog ikke:

- Det ville klart være strafbart at trykke mailen, hvis man ved, at den er kommet til veje på en ulovlig måde, siger han.

Men vil hensynet til offentligheden ikke spille ind?

- Det tror jeg ikke. Folk har ret til at have deres computer i fred.  

Hvor meget ville David Trads så risikere at få i straf?

- Man ville nok vurdere, at det ikke skal være sådan, at man kan slippe billigere ved at viderebringe forbrydelsen end ved at begå den. Så han ville ligesom hackeren også risikere op til seks års fængsel, siger Steen Jensen men understreger, at hackeren næppe ender med at få mere end tre måneder.

Ifølge B.T. s sportsredaktør Peter Brüchmann fik avisen ikke indblik i Rasmussens enkelte mails, og man ligger dermed heller ikke inde med en viden om, hvor Rasmussen var. Redaktionen fik kun tilsendt et såkaldt screendump af indbakken, før avisen afslog.

- Det eneste, vi så, var at han var ved at hjælpe nogle kammerater med at skaffe en lejlighed ved Garda-søen, siger Peter Brüchmann.