Ifølge Nyhedsavisens chefredaktør Simon Andersen fortjener Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard tak.
Stor tak.
Modsat alle landets øvrige toppolitikere stiller hun nemlig igen og igen op til kritiske interviews. Seneste torsdag aften, hvor hun lod sig riste i DR1-programmet Ærligt Talt .
I
en halv time blev hun bombarderet med en byge af kritiske spørgsmål til
hendes og partiets anti-burka-annonce og holdning til tørklæder.
Aftenen før, onsdag, deltog samme Kjærsgaard i Deadline, hvor hun var i
infight med en af Danmarks skarpeste debattører, chefredaktør Tøger
Seidenfaden , skriver Simon Andersen.
Hendes
holdninger skal udfordres og debatteres - men Pia Kjærsgaard fortjener
al ros i denne verden, fordi hun altid og uden tøven stiller op til
interview og debat, fortsætter Simon Andersen.
Ifølge Simon Andersen undgår alt for mange politikere i dag bevidst kritiske interviews.
Desværre breder et uvæsen sig. De
højt betalte spindoktorer fortæller deres politikere, at de skal holde
mund. Ikke stille op til lange debatter eller lange interviews, men kun
nyhedsudsendelser hvor de kan lire spindoktor-forfattede udenadslærte
sætninger af sig på ni sekunder. Derved undgår de problemer, undgår at
blive klædt af.
Det er en katastrofel og ødelæggende udvikling.
En række politikere - med statsministeren i spidsen - undgår
fuldstændigt at deltage i programmer som »Deadline«, »Debatten« og
»Ærligt Talt.« Ministre som Bendt Bendtsen, Brian Mikkelsen og
Birthe Rønn Hornbech ved, at de er uden chance mod skarpe spørgsmål
eller direkte debat. Brian Mikkelsen vælter sig rundt i uklare
OL-melndinger, men tør ikke lade sig interviewe på TV. Ynkeligt, skriver Simon Andersen.
Læs hele lederen her.