Af chefredaktør Simon Andersen 

For mere end to år siden satte Kurt Westergaard – mangeårig tegner på Jyllands-Posten – sig ved sit skitsebord og slog stregerne til dét, der skulle udløse den største krise i nyere, dansk udenrigspolitisk historie. Og, ved vi nu, bringe Westergaards eget liv i fare.

Tirsdag stod det os klart, at tegningerne, to et halvt år senere, vækker så stærkt et had, at herboende muslimer er parate til at dræbe for dem.

• Tidligere PET-chef undrer sig over PET
• Tegner portrætterede sine attentatmænd
• Tøger vil vise Muhammed som bombemand
• Mistænkte kendte tegners hjem godt
• Ville slå Muhammedtegner ihjel
• Mordtruet tegner: Jeg er vred
• Oppositionen fordømmer mordplaner
• Pia K.: Vi danskere må stå sammen
• K: grusomt angreb på ytringsfriheden

At tage afstand fra mordplaner kan enhver. Ingen debattører, uanset hvad man måtte mene om Jyllands-Postens tegninger, har et øjebliks forståelse for den uhyggelige handling, der ifølge PET var under planlægning: drabet på Westergaard. Så langt, så godt.

Absurd nok er mordplanerne imidlertid bevis på, at Jyllands-Posten gjorde det nødvendige, de uhyggelige konsekvenser til trods, ved at udfordre visse muslimers syn på demokrati og ytringsfrihed.

JP havde ret, Politiken tog fejl 

Debattører som Tøger Seidenfaden har siden krisen forsøgt at bilde os ind, at Jyllands-Posten bare var ude på at håne muslimer ved at træde på deres hellige profet; Jyllands-Posten har omvendt argumenteret for, at tegningerne skulle bringes for at sætte fokus på, at ytringsfriheden er hellig, og at retten til at tænke, tale og tegne frit aldrig må trædes under fode.

Nu ved vi, at Jyllands-Posten havde ret – tegningerne var nødvendige, de var vigtige, de var rigtige. Ytringsfriheden var truet, den er truet.

Kritikken af Jyllands-Posten og tegningerne må nu forstumme. Kald det gerne en provokation, men det var en nødvendig provokation, ikke alle tegninger var lige gode, men Westergaards var god, og den var rigtig: Det var tegningekunst på kornet at fremstille Muhammed med en bombe i turbanen, ikke for at håne Muhammed, men for at fortælle en uhyggelig sandhed: at hovedparten af den terrorisme, vi er vidne til i disse år, begås af muslimer i Muhammeds navn. Derfor var Westergaards tegning ikke bare tilladelig, den var rigtig og præcis.

Venstrefløjens skyklapper 

Venstrefløjen kastede sig tirsdag over det – ja, rigtigt – betænkelige i, at myndigheder kan mistænke personer for drab
og så udvise dem uden rettergang. Men det er ikke dette samfunds store problem.

Den altoverskyggende udfordring for dette land er, at der blandt os lever unge med muslimsk baggrund, der er parate til at lave bomber og dræbe tegninger. Parate til at slå ihjel i deres Guds navn.