Har du set en helt speciel blå varevogn (Se den øverst i artiklen), vil politiet meget gerne høre om det. Bilen er nemlig blevet efterlyst i forbindelse med bortførelsen af et nyfødt baby.
I køretøjet skulle befinde sig et nyfødt barn pakket ind i en dyne og en ca. 60 årig mand, som er gået med barnet fra fødeafdelingen på Slagelse sygehus.
Ifølge Ekstra Bladet skulle det være tale om en bedstefar, der har bortført sit nyfødte barnebarn.
- Vi frygter for barnets helbred, fordi det endnu ikke er blevet undersøgt ordentligt af sundhedspersonalet. Så barnet skal meget gerne tilbage til sygehuset hurtigst muligt, fortæller vagtchef Bo Georg Petersen til avisen.
Ved du noget, så kontakt politiet på tlf: 114.