Det går for langsomt med at stoppe terroren i verden.
Det mener oppositionen i Folketinget, som derfor vil oprette en »bredt sammensat terrorkommission, som skal skabe det bedste mulige vidensgrundlag for at bekæmpe og forebygge terrorisme«.
Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et indlæg fra Enhedslistens Line Barfod under dagens forespørgselsdebat i Folketinget.
Både Socialdemokraterne, de radikale og SF bakker efter sigende op om forslaget, som skal bekæmpe terror mere effektivt, end det sker i dag.
Hvad terrorkommisionen mere konkret skal lave, og hvem der skal være med i den, står foreløbig hen i det uvisse.