Det så lige ud til, at kursen var sat – og så knækkede kurven alligevel.
Efter en pæn fremgang i antallet af praktikpladser i 2018, viser de seneste tal fra Undervisningsministeriet stilstand: Virksomhederne tager stort set det samme antal lærlinge, selvom over 10.000 elever mangler en praktikplads.
Det skriver Fagbladet 3F.
Og det er “bekymrende”, at der ikke er indgået lige så mange praktikaftaler generelt på denne tid af året, som der var i 2018, siger Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri.
- Vi er selvfølgelig kede af at se, at vi ikke er lige så langt fremme i år, som vi var sidste år. Men sidste år kom der også et godt ryk i løbet af efteråret, siger hun til Fagbladet 3F.
Som led i trepartsaftalen om praktikpladser fra 2016 blev det fastsat som mål, at 8-10.000 nye praktikpladser skulle oprettes inden 2021.
Det betød, at der sidste år skulle skabes 2.100 nye praktikpladser, og det mål blev nået ved, at der blev skabt knapt 3.000 nye pladser ved årets udgang.
De netop offentliggjorte tal er fra juni måned, og Dansk Industris ærgrelse deler man i 3F, hvor forbundssekretær Søren Heisel kalder dem “skuffende læsning”:
- Jeg havde forventet at se en pæn fremgang i antallet af praktikpladser, men der er jo ikke rigtig sket noget i år, siger han.
Hos Dansk Arbejdsgiverforening tager uddannelseschef Jannik Bay det dog mere roligt:
- Jeg vil da rigtig gerne se en større stigning. Det er ikke godt nok, som det ser ud nu, men jeg er glad for, at vi kun er halvvejs gennem året, siger han og påpeger, at der blev skabt flere praktikpladser end målsætningen i 2018.
Trepartsaftalen om flere praktikpladser fra 2016 blev fulgt op af en række initiativer, der skulle skubbe på udviklingen. Blandt andet det såkaldte praktikplads-AUB, der med pisk og gulerod skal straffe de virksomheder, der ikke tager nok lærlinge, og belønne dem, der gør.
Men på baggrund af de seneste tal, efterlyser 3F endnu flere tiltag. For det ser ikke ud til, at de nuværende virker kraftigt nok, mener Søren Heisel. Han peger på, at der forsat bliver indgået mange korte aftaler, hvor lærlingen skal ud og finde flere praktiksteder i løbet af praktiktiden.
- Det kan vi ikke være bekendt, og det er bestemt noget, der kan skræmme elever væk fra erhvervsuddannelserne. Det har vi ikke brug for, vi skal jo have mange flere ind.
Han undrer sig eksempelvis over, at skolerne bliver præmieret økonomisk for at formidle en kort aftale på lige fod med en almindelige lang aftale.
Cirka halvdelen af de mange nye pladser, der blev skabt i 2018 var nemlig korte uddannelsesaftaler.
Men i arbejdsgiverorganisationerne har man ikke så travlt:
- Lad os nu lige klappe hesten og lad os give det en chance for at se, hvordan det udvikler sig, siger hun og påpeger, at det nye system med praktikplads-AUB først trådte i kraft sidste år og skal have tid til at slå igennem.
Jannik Bay opfordrer til at spise brød til.
- Det er lovligt tidligt at drøfte nye initiativer.
Det gælder også 3F’s ide om at ændre reglerne for skolernes taxameterordning, så erhvervsskolerne ikke bliver belønnet ens, uanset om de indgår en kort eller lang uddannelsesaftale med en virksomhed.
Men Jannik Bay, DA, peger på, at korte praktikaftaler giver atypiske virksomheder mulighed for at skabe praktikpladser.
- Man skal huske at korte aftaler kan være gode i en række tilfælde, hvis det er små virksomheder, virksomheder på et usikkert marked eller virksomheder, der ikke tidligere har haft elever, siger han og peger på, at det vigtigste er, at 97 procent får en aftale med en virksomhed i løbet af deres uddannelse.
Hos Dansk Industri mener Lone Folmer Berthelsen også, at de korte praktikaftaler kan være en god løsning.
- Men det er også en del af trepartsaftalen, at hvis vi ser en bestemt stigning i korte aftaler, så skal vi mødes igen, siger hun.
Fagbladet 3F