Trods rekordlav ledighed på blot 2,5 procent og en inflation, der buldrer afsted, er lønudviklingen faldet med 0,4 procent de seneste måneder.
Det skriver fagbladet 3F.
Det viser dugfriske løntal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der har udviklet en lynindikator for danskernes lønninger.
- Hvis de tal holder, så er det en gigantisk overraskelse, siger cheføkonom i 3F, Frederik Imer Pedersen.
Når man holder den dalende løn op mod de stigende priser, så svarer det ifølge 3F’s cheføkonom til en reallønsnedgang på hele 3,7 procent i andet kvartal af året.
Ifølge DA’s lyntal steg lønomkostningerne på DA-området med 3,4 procent i 2. kvartal 2022. Dermed faldt det med 0,4 procent i forhold til 1. kvartal 2022.
Frederik Imer Pedersen kalder det en ordentlig spand koldt vand i hovedet på dem, der tolkede lønaccelerationen i 1. kvartal 2022 som et bevis på, at man var på vej op i det røde felt med overhængende fare for overophedning og en giftig løn- og prisspiral.
- Det er tilsyneladende ingenlunde tilfældet, så de advarsler kan foreløbig godt pakkes væk igen, siger 3F-cheføkonomen.
Frederik Imer Pedersen understreger, at den acceleration, der var i lønstigningerne i 1. kvartal 2022 blev udlagt som en naturlig konsekvens af det stigende arbejdsmarkedspres og den stærkt tiltagende inflation, altså prisstigninger.
- Både arbejdsmarkedspres og inflation steg yderligere i 2. kvartal 2022, så der var lagt i kakkelovnen til yderligere lønacceleration. Men holder tallene, lå lønstigningerne ikke meget højere end i 2. kvartal sidste år, siger han.
Han pointerer, at man endnu ikke kender inflationstallene fra 2. kvartal 2022, men de har gennemsnitligt ligget på 7,1 pct. i april og maj måned.
I DA kalder cheføkonom Anders Borup Christensen det for et godt tegn, at lønstigningstakten ikke stiger yderligere i 2. kvartal.
- Det tyder på, at vi indtil videre har undgået en ødelæggende løn-pris-spiral i Danmark, som hverken er til gavn for virksomheder eller lønmodtagere, siger han til Finans.
Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, tror, at de fleste vil opleve, at reallønnen falder i 2022.
- Inflationen er simpelthen så høj, at lønningerne har meget svært ved at følge med, siger han til Fagbladet 3F kort før offentliggørelsen af DA-tallene.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.