Ikke engang hvert syvende opslåede akutjob bliver besat af en arbejdsløs, der står til at miste dagpengene.
Dermed har den akutjobordning, som finansminister Bjarne Corydon (S) for præcis et halvt år siden kaldte 'en fuldt og dækkende løsning', frem til i dag kun reddet 3.330 akutledige fra at falde ud af dagpengesystemet.
Det viser en omfattende, landsdækkende kortlægning af samtlige opslåede akutjob, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har gennemført for Ugebrevet A4.
Forbundsformand for de ufaglærte og kortuddannede i 3F, Poul Erik Skov Christensen, kalder de nye tal en katastrofe, der kalder på hurtig politisk handling fra regeringen.
- Jeg vil betegne det som utrolig trist og helt katastrofalt, at det ikke i højere grad er lykkedes at få ledige i målgruppen matchet med de akutjob, der er udbudt. Og jeg synes især, at de her tal bør lægge op til ganske alvorlige overvejelser i regeringen om, hvordan fanden man har tænkt sig at komme igennem anden halvdel af i år i forhold til de tusindvis af mennesker, der mister dagpengene og deres håndtag i arbejdsmarkedet, siger han.
Regeringen er blevet kritiseret for ikke at følge op på akutjob-ordningen ved løbende at forlange indberetninger fra arbejdsgiverne om, hvem de ansætter i de opslåede akutjob. Men med svar fra arbejdsgivere bag 2.024 akutjob i A4-undersøgelsen kan effekten af ordningen nu måles.
Ifølge A4-undersøgelsen er kun 14 procent, mindre end hvert syvende, af de opslåede akutjob i dag blevet besat af en langtidsledig på vej til at falde ud af dagpengesystemet.
Alt i alt har der ifølge Ugebrevet A4's kortlægning været opslået 23.463 akutjob på jobnet.dk, siden ordningen blev lanceret for et halvt år siden. Og hvis kun 14 procent af samtlige opslåede akutjob er besat med en akutjob-berettiget, svarer det til, at der kun er ansat 3.330 langtidsledige i et akutjob.
I lyset af den fejlslagne akutjob-ordning opfordrer 3F-formand Poul Erik Skov Christensen regeringen til snarest at komme med nye initiativer målrettet de ledige.
- Regeringen bliver nødt til at gå i tænkeboks og finde ud af, hvordan man kan gøre det bedre end det her initiativ, der kun har virket i begrænset omfang. Regeringen kommer til at stå i den situation, at ethvert politisk initiativ fra sommerferien og resten af året vil blive klemt i det bulder af historier om folk, der falder ud af dagpengesystemet. Det er man nødt til at forholde sig til politisk, mener Poul Erik Skov Christensen.
Han tilføjer, at også Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har et politisk ansvar for at komme de udfaldstruede til undsætning, fordi det var dem, der i sin tid sammen med Radikale var bannerførere for at stramme dagpengereglerne.
I de første tre måneder af 2013 er knap 13.000 personer faldet ud af dagpengesystemet. Og inden udgangen af april er det ifølge direktør i AK-Samvirke Verner Sand Kirk realistisk, at 15.000 arbejdsløse vil have mistet deres forsørgelsesgrundlag.
Når så mange tusinde ledige allerede har mistet deres dagpenge, viser det med al tydelighed, at akutjob-ordningen har slået fejl, mener han.
- Det er jo trist, at kun 14 procent af de opslåede akutjob er gået til en ledig. Vi har aldrig troet på, at det var en fuldt og dækkende løsning, men vi har dog troet på, at når man fra politikernes og arbejdsgivernes side gjorde det på den måde, var det fordi, man virkelig ville lægge sig i selen for at give de ledige en chance. Desværre er der en alt for lille effekt af ordningen, og det viser, at arbejdsgiverne ikke for alvor var indstillet på at give de ledige en chance, siger Verner Sand Krik.
A-kassernes direktør mener, at ordningen har været helt forkert skruet sammen. Både fordi præmien til arbejdsgiverne på 25.000 kroner for at ansætte en ledig i mindst et år har været for lille til for alvor at motivere til at ansætte ledige.
Men mest af alt, fordi der ikke har været nogen forpligtelser, og succeskriteriet alene har været antallet af opslåede akutjob.
- Det har været nærmest komisk at have som succes at slå mange akutjob op, men ikke samtidig måle på, hvor mange ledige, der ansættes i akutjob. Med det succesmål får akutjob-ordningen jo mere karakter af et alibi for ikke at gøre andet i forhold til at løse et stort problem for tusindvis af udfaldstruede ledige, fastslår Verner Sand Kirk.
Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Flemming Ibsen, konstaterer på baggrund af A4-undersøgelsen, at ordningen slet ikke er kommet i nærheden af at opfylde sit formål.
- Regeringen har hele tiden signaleret til befolkningen, at her kommer vi med en redningskrans og nogle job til de udfaldstruede. Men langt de fleste akutjob har været på et kvalifikationsniveau, hvor det var helt urealistisk for mange ledige at søge. Lige fra begyndelsen har der været for meget signalpolitik og for lidt realpolitik i det her, vurderer Flemming Ibsen.