Taxichaufføren, buschaufføren og ansatte på døgninstitutioner, der arbejder tæt på andre mennesker, står i forreste række, når der uddeles øretæver og trusler om vold.
Det viser tal fra Arbejdstilsynet, der også viser en stigning i antallet af arbejdsulykker på grund af vold, der efterfølgende har krævet mindst én sygedag.
I 2017 modtog Arbejdstilsynet knap 20 procent flere anmeldelser end i 2013, viser en gennemgang af tallene foretaget af Fagbladet 3F. I samme periode ligger anmeldelser af psykisk vold stabilt højt uden store udsving.
I begge kategorier er det de faglærte og ufaglærte, der stryger til tops på listen over de mest udsatte job.
Ser man på perioden fra 2013 til 2017 har Arbejdstilsynet i alt modtaget 6.960 anmeldelser om fysisk vold. Volden har krævet mindst én sygedag efterfølgende.
I samme periode har 7.458 personer sygemeldt sig som følge af psykisk vold. Det svarer til at flere end 10 danskere på arbejdsmarkedet på en almindelig arbejdsdag udsættes for enten fysisk eller psykisk vold i så voldsomt omfang, at det efterfølgende kræver en sygemelding.
Ikke alle voldstilfælde, som koster en sygedag, anmeldes til Arbejdstilsynet, så tallet er et minimum for volden på danske arbejdspladser. Enkelte observationer i data kan skyldes andet end vold, hvorfor tallet er omtrentlig. Arbejdstilsynet bruger samme fremgangsmåde som Fagbladet 3F, når tilsynet skal vurdere udviklingen i den fysiske og psykiske vold.
Men selvom flere og flere for hvert år anmelder voldsepisoder på jobbet, betyder det ikke nødvendigvis, at risikoen for tæsk på jobbet er større nu, end den var tidligere.
Det vurderer cand.psych. Sofie Jaspers, Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø, der forsker på området.
- Måden at registrere voldsepisoder på er ændret, og øget fokus fra fagforeninger og myndigheder kan betyde, at flere anmelder vold. Men vi kan ikke sige noget sikkert om det, slår hun fast og peger på, at det afgørende for voldsrisikoen er, om man arbejder tæt på andre mennesker, siger hun.
Sofie Jaspers understreger, at vold er et arbejdsmiljøproblem.
- Forskningen viser, at forebyggelse nedbringer voldsrisikoen. Første skridt er en voldspolitik på virksomhederne med en fælles forståelse af, at vold og trusler ikke accepteres, siger hun.
Virksomhederne skal sikre, at alle voldsepisoder bliver anmeldt. På den måde kan de forhindre den næste voldsepisode, hvis de finder et mønster i overfaldene. For eksempel en buschauffør, der kører i et udsat område og ofte har episoder med berusede eller aggressive passagerer.
- Så er en del af løsningen måske yderlige afskærmning omkring chaufføren eller et kursus i konflikthåndtering. Men kurser alene gør det ikke. Kulturen i virksomheden er det afgørende. Både chefer, mellemledere og ansatte skal være fælles om forebyggelse, siger Sofie Jaspers.
Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, understreger, at det er arbejdsgiveren, der helt indlysende har pligt til at forebygge, at voldsepisoder ikke opstår.
- Overordnet holder vi fast i, at det til enhver tid er arbejdsgiverens ansvar at sikre et forsvarligt og voldsfrit arbejdsmiljø, siger hun og fortsætter:
- Nogle voldsepisoder kan afhjælpes med bedre bemanding, andre med overvågningsforanstaltninger og andre igen med uddannelse i konfliktnedtrapning.
Fagbladet 3F