Politiet er nu kommet et skridt videre i efterforskningen af kvinden, der døde tirsdag morgen på Fyn.
En 41-årig mand er sigtet i sagen, skriver fyens.dk.
Manden er fra Odense og er en bekendt af den 53-årige kvinde, som døde i Otterup, hvor hun var på besøg hos sin kæreste.
Den bekendte er sigtet for vold mod kvinden, og volden skulle have været foregået i sidste uge hjemme hos kvinden i Odense.
Det oplyser vicepolitiinspektør i Fyns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet, Henrik Justesen, til netavisen.
Det er uvist, om volden mod hende er årsagen til, at hun døde.
En obduktion i morgen vil måske kunne svare på det.
Kilde: Fyens.dk