Ifølge Norges største avis, VG, så er der kommet nye (blod)spor i sagen om Anne-Elisabeth Hagen, som har været forsvundet siden 31. oktober 2018. Hendes mand, mangemillionæren Tom Hagen, har selv været anholdt i forbindelse med sagen.
Blodsporene, som politiet har fundet i parrets fælles hjem, er på en væg ved en trappe. Her tyder det på, at nogen har prøvet at fjerne de blodspor. Ydermere er der lignende spor på badeværelset, hvor man mener, at Tom Hagens kone kan have været udsat for en kriminel handling. Her er blodet også forsøgt vasket væk.
Ifølge avisen er Tom Hagen ikke blevet spurgt direkte ind til blodsporene, men han er blevet spurgt indgående ind til, hvordan man har gjort rent i huset.
Manglende vasketøjskurv
Her har han fortalt, at hans kone gjorde rent i stueetagen og på første sal, mens han stod for rengøringen i kælderen. Han sagde også, at han gerne ville hjælpe sin kone med rengøringen noget mere, men hun ville ikke have det.
Blodspor vasket væk og en manglende vasketøjskurv er blandt politiets mange spor i sagen, som optager hele Norge. Foto: Scanpix
Afvaskningen af blodet på den mondæne adresse, Sloraveien 4 uden for Oslo, er nogle af de indicier, som politiet har på, at den forsvundne millionærfrue har været udsat for en voldshandling samme dag, som hun forsvandt fra hjemmet.
Politiet undrer sig også over, at der ikke var nogen vasketøjskurv i huset. De mener, at den manglende kurv er blevet brugt til at skaffe sig af med beviser for det eventuelle drab af Anne-Elisabeth Hagen.
Den 70-årige Tom Hagen blev i april sigtet for drab og varetægtsfængslet, men to ud af tre dommere, mente ikke, der var grund til at opretholde fængslingen, men han er stadig sigtet.
Tom Hagen er stadig sigtet på drabet på sin kone, men er ikke varetægtsfængslet længere. Foto: Scanpix
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.