Indonesisk politi har muligvis fundet et afgørende spor efter selvmordsbomberne, der fredag ramte to hoteller i hovedstaden Jakarta.
I et værelse på hotellet Ritz Carlton har man fundet en bærbar computer med informationer og koder, som muligvis har dannet grundlag for selvmordsbombemændenes indbyrdes kommunikation.
Det skriver CNN.
Ni mennesker, inklusiv de to selvmordsbombere, blev dræbt ved angrebene, og 50 blev såret. Tre var australiere. Ingen danskere er endnu fundet blandt ofrene.
Den efterlyste malaysiske terrorist Noordin Mohammad Top menes at have med angrebet at gøre. Han var formentlig manden bag terrorbomberne på Bali i 2002, som dræbte 30 mennesker, deriblandt tre danskere.
Gerningsmændene i Indonesien slog til under morgenmaden på Hotel Marriott og det nærliggende Ritz-Carlton.