Betjente med skudsikre veste mødte i går aftes omkring midnat talstærkt op i Nørrebroparken, efter at en beboer havde alarmeret politiet med, at der blev skudt. Der er ikke kommet nogen til skade ved skyderierne, og politiet mener, at der er tale om afprøvning af våben.
Den centrale vagthavende på Politigården siger til politiken.dk; " Det er tilsyneladende nogle, der har været ude for at afprøve våben, men umiddelbart ikke nogen, der er blevet ramt.
Bil beskudt
Skyderierne i Nørrebroparken var ikke de eneste i aftes. En bil med to unge mennesker blev beskudt med syv skud. Det unge par var kørt ind på en rasteplads ved Tingbjerg for at tjekke deres iPod. Her stod der angiveligt en ung mand og holdt vagt, så derfor skyndte det unge par sig at sætte bilen i gear ov ville køre derfra, men inden de nåede at køre, begyndte den unge mand at mode bilen. Ruder og karosseri blev ramt, men på lykkeligvis blev ingen af dem ramt. Parret er blevet afhørt af politiet, men har ingen forklaring på, hvorfor det skete.