Særligt i og omkring landets større byer ligger boligpriserne på et højt niveau. Det skyldes blandt andet de lave renter. Samtidigt finansieres boligkøbene i stigende grad med risikobetonede lånetyper, som for eksempel flekslån med afdragsfrihed og kort rentebinding. Det betyder, at især boligejere med høj gæld er sårbare over for fremtidige rentestigninger.

Regeringen vil med de nye retningslinjer for boliglån i husstande med høj gæld, beskytte husstande med en høj belåningsgrad, så de kan stå imod rentestigninger uden at komme i økonomiske vanskeligheder.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen udtaler:

"Med de nye retningslinjer ønsker vi at skabe et mere robust og balanceret boligmarked. Det gør vi ved at begrænse udbredelsen af de mest risikobetonede lån for husstande med høj gæld. Samtidigt sikrer vi, med de nye retningslinjer, at man fortsat kan optage lån til køb af bolig, selvom man har høj gæld. Det skal bare ske med større forsigtighed i forhold til valg af lånetype."

"Med de nye retningslinjer fremlægger vi en balanceret løsning, hvor vi understøtter et fortsat stabilt boligmarked til gavn og sikkerhed for boligejerne."

Hvis en husstand optager høj gæld på mere end fire gange husstandsindkomst, og kommer over 60 pct. i belåningsgrad, vil der være begrænsninger på, hvilke realkredit- eller realkreditlignende boliglån, man kan få.

I disse tilfælde, vil der ikke kunne ydes

Lån med variabel rente med kortere rentebinding end 5 år med eller uden afdrag (dvs. fx F1-lån med eller uden afdrag),

Lån med variabel rente med rentebinding på 5 år eller mere (fx F5) og med afdragsfrihed.

Alle andre typer lån vil ikke være omfattet af lånebegrænsningerne. Det betyder f.eks., at der ingen begrænsninger er på lån med en belåningsgrad på 60 pct. eller derunder. Det vil typisk være gældende for de såkaldte nedsparingslån.

De nye retningslinjer omhandler alene, hvilke lånetyper låntagere med høj gæld kan få. Der ændres ikke på mulighederne for at få boliglån, og der ændres ikke på, hvordan kreditværdigheden bliver vurderet, ligesom rene låneomlægninger (konverteringer) fortsat kan ske.

Der sker ingen forskelsbehandling efter kommunegrænser. Der vil være fleksibilitet for de dele af landet, hvor kvadratmeterpriserne for ejerboliger er lave, hvilket i altovervejende grad gør sig gældende i landdistrikterne.

De nye retningslinjer for boliglån i husstande med høj gæld gennemføres ved en ændring af bekendtgørelsen om god skik for boligkredit.

Gradvis indfasning

De nye retningslinjer implementeres som en trappemodel i trin.

Trin 1: Ved annonceringen af retningslinjerne får institutterne tid til at begynde indretningen af deres systemer osv. og indfase de nye retningslinjer. Inden årets udgang vil Finanstilsynet måle omfanget af den risikobetonede långivning for 4. kvartal 2017.

Trin 2: 1. januar 2018 træder retningslinjerne i kraft.

Trin 3: 1. juli 2018 afrapporterer institutterne første gang til Finanstilsynet om udviklingen i den risikobetonede långivning. Herefter skal der ske en kvartalsvis indrapportering.

Kontaktperson: Pressechef i Erhvervsministeriet René Gyldensten, rgy@em.dk, tlf: 91 33 70 15.