Der kan være nye coronarestriktioner på vej.
I hvert fald er partiernes sundhedsordførere blevet indkaldt til møde hos sundhedsminister Magnus Henuicke (S) klokken 13.
De oplagte emner vil ifølge TV2's politiske analytiker Jesper Vestergren være udvidet brug af coronapas og mundbind i offentlig transport.
Det samme mener Per Larsen, der er sundhedsordfører for de Konservative.
- Nu må vi se, hvad de kommer med, men det kunne selvfølgelig være at indføre mundbind i busser og tog for at dæmpe smittetrykket, siger Per Larsen til Ritzau.
Diskussionen om at genindføre restriktioner kommer efter en periode med støt stigende smittetal.
Hvis der skal indføres restriktioner, kræver det, at der ikke er et flertal i epidemiudvalget, som er imod eventuelle nye restriktioner.