Frihedsstraf skal nu altid føre til, at en lokalpolitiker ikke længere er valgbar, hvis vedkommende har fået en ubetinget eller betinget frihedsstraf.
Det samme skal gælde, hvis man ubetinget mister retten til at køre bil. Det gælder altså ikke almindelig bødestraf.
Det fremgår af en aftale, som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale har indgået ifølge en pressemeddelelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
- Det er ganske alvorligt, når man fratager folkevalgte retten til at repræsentere deres vælgere. Nu får vi så skrevet ind i loven, hvornår man ikke længere er værdig til at være i lokalpolitik, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).
En lokalpolitiker er valgbar igen, når vedkommende har udstået en karantæne på tre år, efter at straffen er udstået eller bortfaldet. I tilfælde af ubetinget straf over seks måneder er karantænen fem år.
Udløber karantænen på tre år i samme valgperiode, kan vedkommende på ny indtræde som medlem, hvorved stedfortræderen udtræder.
De nye og mere enkle regler betyder, at Valgbarhedsnævnet nedlægges. De nye regler overflødiggør nævnet.
Nævnets opgave har været at tage stilling til, om et medlem af et byråd eller regionsråd, der bliver straffet, fortsat er valgbar.
Selv samme nævn afgjorde mandag, at Freddy Blak (S) kan fortsætte i regionsrådet i Region Sjælland til trods for en dom.
Kort før regionsvalget 21. november blev han dømt for at have lækket oplysninger til en journalist fra Weekendavisen. Da han fik en bødestraf, ville han efter de nye regler fortsat være valgbar.
Oplysningerne handlede om Atea-sagen, der er blevet kaldt danmarkshistoriens største bestikkelsessag.
Ministeriet oplyser, at en gennemgang af nævnets praksis de seneste 15 år viser, at 151 sager ud af 155 havde fået det samme udfald, hvis de nye regler havde været gældende.
Regeringen vil næste år fremsætte et lovforslag på området.
Valgbarhedsnævnet har eksisteret siden april 1966.
/ritzau/