Knap 10 milliarder kroner kan være på vej til landbruget, oplyser erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), efter han har aftalt en ny finansieringsfond med Finansrådet, Realkreditrådet og Landbrug & Fødevarer.
Fonden hedder Dansk Landbrugskapital. Den får en egenkapital på to milliarder kroner og skabes i samarbejde med private som for eksempel pensionskasser, oplyser ministeren.
- Vi har fundet en stor, fælles forståelse med den finansielle sektor som banker og realkredit og Landbrug & Fødevarer om en ny vækstplan for dansk landbrug, siger Henrik Sass Larsen og tilføjer:
- Så vi får sat gang i at rekonstruere den del af dansk landbrug, som stadig har store finansielle problemer.
Staten skyder en halv milliard kroner i fonden, der skal hjælpe landmændene, uden at der lempes på kreditvurderingen, fastslår han. Derudover ventes det, at pensionsselskaber og andre investorer vil skyde halvanden milliard i fonden.
Fonden skal så være med til at strikke finansieringsløsninger sammen til landmændene sammen med private långivere, sådan at et indskud fra fonden følges med penge fra for eksempel en bank.
På den måde regner vurderes det, at den samlede pengeindsprøjtning kan blive op mod 10 milliarder kroner.
Ifølge Sass Larsen er hver syvende danske landmand i krise. Han forklarer, at fonden skal sikre et bedre kapitalgrundlag, så landmændene kan hjælpe sig selv.
- Det kan være en middelstor bedrift, som gerne vil øge den animalske produktion, hvor der skal skydes ganske mange penge i nybyggeri af stalde og miljøanlæg, siger Henrik Sass Larsen.
Aftalen omfatter også et såkaldt nabotjek, hvor regeringen vil se, om Danmark gennemfører EU-regler strammere for landmænd, end det sker i nabolande som Tyskland og Sverige, siger Henrik Sass Larsen.
- Selv de landmænd, der har en god forretning, har svært ved at arbejde sig ud af krisen, siger fødevareminister Dan Jørgensen (S), der har forhandlet aftalen sammen med Sass Larsen.
En rapport fra Nationalbanken fastslog sidste år, at dansk landbrug er meget forgældet, blandt andet fordi erhvervet har været gennem en periode med en prisboble på landbrugsjord.
En del af stigningerne i jord- og ejendomspriserne blev brugt som pant for lån til andre aktiver end landbrugsejendomme, og en del af lånene blev optaget i schweizerfranc, hvilket siden har givet store problemer.
Samlet set skylder landmændene mere end 350 milliarder kroner væk.
/ritzau/