Det danske landshold skulle forsøge at rejse sig efter mødet med Rusland. Men kampen mod Finland blev ikke den oprejsning, som de danske hockeydrenge havde håbet på. Danmark tabte 6-2.
Det så ellers ud til at gå meget bedre end mod Rusland.
Danmark spillede lige op med Finland i første halvdel af første periode, og da den danske kaptajn Jesper Damgaard udlignede til 1-1 efter 12 minutter på et flot slagskud i powerplay, så det virkelig ud til, at Danmark kunne spille lige op med Finland.
Men så skruede finnerne bare lidt op for blusset, og inden perioden var slut første Finland med 3-1.
En stor del af forklaringen på den danske deroute var de mange danske udvisninger. Danmark var i undertal i 12 minutter i første periode, og det fortsatte ind i anden periode. Det gjorde det svært for Danmark. I midten af perioden øgede Finland til 4-1.
I de sidste 20 minutter blev det hurtigt til 5-1 og 6-1, inden Christoffer Kjærgaard reducerede til 6-2.