Efter en enkelt dans i årets udgave af "Vild med dans", føler Danske Spils oddssætter sig meget klogere på årets dansere: Der er nye favoritter på dansegulvet – men feltet er tæt.
- Vi har snakket om "Vild med dans" i ugevis, men nu har vi set det første glimt af, hvad parrene står for, og der må vi sige, at det første program åbnede vores øjne.
Det er kender Danske Spils oddssætter og "Vild med dans"-ekspert, Mathias Reimer Larsen, og tilføjer:
- Vi synes, at alle parrene gjorde det hæderligt, men der var alligevel nogen, der imponerede mere end andre.
På forhånd havde oddssætterne størst tiltro til Kamal Hassan, men vurderingen er, at der undervejs kom lidt slinger i valsen.
- Samtidig leverede både Philip May og May Lifschitz flotte præstationer, og det syntes dommerne også. De gav May Lifschitz aftenens højeste karakterer - det har nu fået os til at sætte Philip May og May Lifschitz i førersædet foran Kamal.
. Men det er stadig tæt, og som altid kan billedet vendes på hovedet på fredag, uddyber Mathias Reimer Larsen.
Han vurderer efter den første dans, at "Vild med dans" anno 2024, som så ofte før, meget vel kan gå hen og blive en tæt affære.
- Det virker som et dejligt, åbent show igen i år. Der er ikke nogen, som bare stikker af, og der er ikke rigtigt nogen, som er håbløst bagud, siger oddssætteren.