Nye Borgerlige er det eneste parti i Folketinget, der ikke bakker op om målsætningen om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030.
Og sådan bliver det ved med at være, for det er i bedste fald spild af ressourcer.
Det siger Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, torsdag aften under Folketingets åbningsdebat.
- Når Nye Borgelige er imod klimaloven og en lov om, at vi i 2030 skal have en reduktion i CO2-udslippet i Danmark på 70 procent, så skyldes det, at vi i forvejen har Paris-aftalen, som er ret vidtgående.
- Som forpligter os og de øvrige EU-lande til at reducere med 40 procent, siger hun.
Venstres nyvalgte formand, Jakob Ellemann-Jensen, meddelte tidligere torsdag under åbningsdebatten, at hans parti også kan tilslutte sig målsætningen.
Dermed er ni ud af ti partier i Folketinget for målsætningen.
Pernille Vermund frygter, at det kan få en negativ effekt, hvis Danmark skal jagte en så ambitiøs målsætning.
- Når vi skal gå længere, så betyder det, at der er danske familier, danske virksomheder, danskere i det hele taget, som skal spændes hårdere for.
- Det vil være som altid, at når man lægger en byrde ned over det danske samfund, så er det de mennesker, som har det sværest, der kommer til at få det endnu hårdere.
- Så ved jeg godt, at man fra venstrefløjen siger, at det kan vi udligne med omfordeling.
- Og dér siger jeg bare, at jeg ikke ønsker et samfund, hvor en klimalov bliver brugt som en løftestang for at indføre planøkonomi og socialisme, siger hun.
Målsætningen på 70 procent blev fremlagt i forbindelse med regeringsforhandlingerne mellem Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten i juni.
Der er endnu ikke lagt en plan for, hvordan man kan komme i mål med en så ambitiøs målsætning, og for Pernille Vermund er det godt det samme.
- Nye Borgerliges holdning er, at det her i bedste fald er spild af ressourcer og i værste fald kan være direkte kontraproduktivt.
- Den udledning, der kan spares fra Danmarks side, fylder intet globalt. Til gengæld vil den teknologiske udvikling, der kan komme, hvis vi har økonomisk vækst og velstand de næste ti år, og hvis vi bruger vores penge klogt, kunne gøre underværker for resten af verden.
- Så hvis vi forhaster det og gør os relativt fattigere i forhold til vores nabolande, så kan det i værste fald blive kontraproduktivt, vurderer hun.
/ritzau/