”Venner” med Rachel, Monica, Phoebe, Ross, Chandler og Joey tog sin begyndelse i 1994 og løb i 10 sæsoner til 2004. Serien om de seks venner i New York er siden blevet kult, og den er i dag den mest streamede tv-serie i verden.
Således siges det, at uden den, ville Netflix ikke have fået sit store gennembrud, som streamingtjenesten fik. Den købte nemlig rettighederne til serien i en årrække.
Siden den sluttede har der været utallige rygter om en genforening af de seks skøre venner, men aldrig noget konkret.
Forleden lagde Jennifer Aniston så et billede op på sin nyligt oprettede Instagram-profil, hvor alle seks er samlet. Det fik så mange likes, så det lagde profilen ned i et par timer og kastede nyt benzin på rygtebålet om en genforening.
Det populære Instagram-billede, som Jennifer Aniston (forrest) postede i går. Instagram
Ingen af de seks skuespillere har da heller været afvisende for en genforening – enten i nye afsnit af serien eller i en spillefilm.
Gigantiske lønninger
I første sæson tjente de hver især 130.000 kroner per afsnit. Da serien gik ind i den anden sæson, fik de tre gange så meget, men i sidste sæson kunne de hver især putte $ 1. mio. hver i deres respektive dybe lommer per afsnit.
Warner Bros., som sammen med NBC stod bag serien, får hvert år over en milliard dollars for rettighederne, og 2 % af dem går direkte til de seks skuespillere, som altså ”i lommepenge” scorer $ 20 mio. om året. Meget godt for en serie, som stoppede indspilningerne for 15 år siden.