Sagen om Madeleine McCann, som i 2007 forsvandt på mystisk vis fra en ferielejlighed i portugisiske Praia da Luz, fortsætter.
Historien tog allerede en dramatisk drejning, da politiet i Portugal mistænkte forældrene til den lille pige for selv at stå bag den mærkværdige forsvinden.
Men nu viser det sig, at det var britisk politi, ikke de portugisiske efterforskere, som i al hemmelighed fandt beviser mod forældrene og var en drivende kraft i sagen mod dem.
Det fremgår at lækkede dokumenter fra Wikileaks, som kaster lys på en korrespondance mellem diplomatiet i USA og Storbritannien, skriver avisen The Guardian.
"Det her er en historisk notits, som er mere end tre år gammel. Kate og Gerry blev renset for mistanke, og de portugisiske myndigheder gjorde det klart, at der aldrig har været nogen beviser mod dem," siger en talsmand for familien McCann til de nye oplysninger.
Kilde: The Guardian