På onsdag skal det afgøres, hvem af de fire par fra Nybyggerne, der vinder deres hus. Før finalen har man mulighed for at se de fire huse med egne øjne.
Det foregår på søndag, hvor der afholdes åbent hus i Horsens, hvor de fire huse ligger.
Under åbent hus-arrangementet får man også mulighed for at møde de fire par, som vil være til stede.
Inden man læsser bilen med familien og drøner mod Horsens, skal man lige sikre sig en billet til arrangementet først. Billetterne er gratis og kan findes her.
Finalen, som løber af stablen den onsdag den 26. oktober, bliver en anelse anderledes i år, end den plejer.
I stedet for at foregå ved husene, som det har gjort i de andre sæsoner, bliver den afviklet i Fængslet Horsens som et show. Billetterne til finalen er dog allerede revet væk.
Forud for finalen har dommer Mette Helena er meget spændt – ikke mindst på seernes beslutning om, hvem der skal vinde.
– Jeg er meget spændt på, hvem der skal vinde det hus. Det har været en anderledes sæson at være dommer på. Det har været nogle meget forskellige par, og derfor har det været svært, fordi det stikker i mange retninger. Det er altid spændende, når seerne får lov til at sige, hvad de mener, siger Mette Helena Rasmussen til Billed Bladet.