Boligproblemerne i Københavns Kommune er øget meget i årene efter finanskrisen i 2007 pga. den store befolkningstilvækst. Og disse problemer er kun i begrænset omfang løst ved nybyggeri og den rokering i boligmassen, som nybyggeriet medfører. Ifølge ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet er nybyggeriet i København først og fremmest kommet de velstillede og tilflytterne til gode, mens effekten for dem med de laveste indkomster har været lille. Kun 2.700 personer, som havde dårlige boligforhold i 2007, har fået en bedre bolig i 2015 som følge af de 8.300 boliger, der blev bygget i kommunen i den periode.

Dobbelt så mange deler bolig

"Boligsituationen i København er blevet kraftigt forværret de senere år. For eksempel deler næsten dobbelt så mange voksne bolig i 2015 i forhold til 2007. Og nybyggeriet har kun haft minimal betydning for løsning af disse problemer", fortæller adjungeret professor Hans Skifter Andersen fra SBi, som står bag rapporten.

Andelen af voksne, som deler bolig med andre voksne personer, som de ikke er i familie med eller danner par med, er steget fra 6-10 procent i 2007 til 10-16 procent i 2015, hvilket svarer til mellem 60.000 og 90.000 voksne. Det er især studerende, som ikke har egen bolig, og op til 34 procent af dem deler en bolig, mens 7 procent bor i boliger uden eget køkken, fx kollegie- eller klubværelse. Derudover bor 60.000 voksne i boliger med for lidt plads. Det svarer til 14 procent.

København vokset med 100.000 indbyggere

En væsentlig årsag til boligproblemerne er, at færre flyttede fra kommunen efter finanskrisen. Unge familier flyttede ikke i samme omfang som tidligere fra København for at købe parcelhus på grund af den økonomiske usikkerhed. Dette har ændret sig i de seneste år, hvor Københavns Kommune har fået en balance mellem til- og fraflytningen, men en stor tilflytning fra udlandet medfører dog stadig øget pres på boligmarkedet.

Ifølge tal fra Københavns Kommune er København siden 2005 vokset med 100.000 indbyggere til over 600.000 i 2017, og byen forventes at vokse yderligere med ca. 10.000 om året. Derfor er antallet af nyopførte boliger i København det højeste siden 2. verdenskrig. I 2016 blev der færdiggjort 4.300 nye boliger.

Boligmanglen rammer de svageste

Størstedelen af dem, der er flyttet ind i de nye boliger, over 60 procent, kommer fra andre kommuner og fra udlandet.

Det er især de økonomisk svageste grupper, som er ramt af boligmanglen. Mellem 55 og 70 procent af dem, der kan betegnes som fattige, enten deler bolig, bor i boliger uden eget køkken eller i overbefolkede boliger. For andre med lav indkomst er det helt op til 40 procent.

Og det er kun 4 procent af voksne med dårlige boligforhold i 2007, som frem til 2015 har forbedret deres boligsituation pga. nybyggeriet og den efterfølgende rokering i boligmassen. For de fattige er det mindre end 1 procent, og for studerende og lavindkomstgruppen kun 1,5 procent. Samtidig har en del af de, der flyttede mellem 2007 og 2015, fået en dårligere boligsituation, så blandt gruppen af fattige er der ikke sket nogen forbedring.

"Nybyggeriet er først og fremmest kommet de velstillede i Københavns Kommune til gode, mens effekten for de laveste indkomster har været lille. De nye boliger skaber ikke helt den ønskede oprykning i boligmassen i kommunen, men kommer især tilflytterne og de højere indkomstgrupper til gode. Selv byggeri af almene boliger kommer ikke de dårligst stillede til gode, men tilgodeser mest mellemindkomsterne. Håbet for de dårligst stillede er, at flere flytter væk fra byen, da det skaber flere tomme boliger end nybyggeriet", siger Hans Skifter Andersen.