Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater
Det bliver et vildt ridt mellem retfærdighed, åndelighed, sex, afhuggede hoveder og masser af religiøst hykleri toppet af med humor, når Christian Lollike iscenesætter sin version af Aladdin - frit efter Adam Oehlenschlägers fortælling fra 1805.
Det siger sig selv, at det på ingen måde bliver det klassiske, farverige eventyr, som de fleste kender. Denne iscenesættelse tager i stedet livtag med vestens fremstilling af orienten og muslimer dengang og nu - på godt og ondt. For hvem har egentlig lov at sige hvad om hvem?
Samtidig stilles der i den grad spørgsmålstegn ved Islam, den personlige frihed, sharialov og ikke mindst kvinderettigheder. Alt sammen flettet kyndigt sammen til et grotesk lystspil, hvor alle sejl er sat til en underholdende og måske (for nogle) chokerende oplevelse.
Oplev blandt andre Lotte Andersen, Jens Jørgen Spottag, Özlem Saglanmak, Peter Christoffersen, Lila Nobel, Sicilia Gadborg Høgh, Alvin Olid Bursøe, Zaki Youssef og mange flere
Der er lige nu muligheder for interview med instruktør Christian Lollike, Özlem Saglanmak og Zaki Youssef.
Læs mere her: https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/skuespil/aladdin/
Kontakt:
PR og presseansvarlig, skuespil Christian Bækholm tlf.: +45 20149646 email: chba@kglteater.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-vild-version-af-aladdin-pa-vej?releaseId=13560594
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.