Var du barn i 80’erne, har du garanteret set ”Ronja Røverdatter” – filmen om pigen, der vokser op blandt en røverbande i de svenske skove.
Astris Lindgren skrev romanen i 1981 og den blev filmatiseret i 1984. Men nu får klassikeren helt nyt liv – streamingtjenesten Viaplay har nemlig netop offentliggjort, at de er i gang med at producere serien ”Ronja. Foreløbig er der planlagt 12 episoder, fordelt over to sæsoner.
Udgangspunktet i den nye serie bliver selvfølgelig pigen Ronja og følger hendes eventyr sammen med røvebanden i et middelalderligt, skandinavisk slot. Efterhånden som hun vokser op, opdager hun, at skovene omkring slottet kan være magiske – og nogle gange farlige, fyldt med mærkelige skabninger.
Det er Hans Rosenfeldt, der står bag den nye serie – han har tidligere skabt successerien ”Broen”.
Der er endnu ikke sat navne på serien skuespillere, lige som det endnu er uvist, hvor og hvornår optagelserne begynder.
Men det skulle ligge helt fast, at den får premiere på Viaplay i 2023.