Kravene til kvinder i dag er store, og indrømmet: Ofte urealistiske og langt fra virkeligheden. Ikke desto mindre afholder det ikke mange af os fra ukritisk at stræbe efter et ideal som powerkvinden, der kan det hele – ofte med et mislykket resultat til følge. Men heldigvis er tiden til et nyt kvindeideal kommet.
Tiden er kommet til at være flawsome (en blanding af flaw og awesome) – på dansk fejltastisk. Hvor det perfekte er at stå ved, at man netop ikke er perfekt.
- Det handler om, at man giver sig selv og andre plads og lov til at falde og fejle – for kun derigennem lærer vi, siger Benja Stig Fagerland, der er en international karriekvinde, bosiddende i Norge og med danske rødder.
Lider du af stress? Her er 10 faresignaler, du skal tage alvorligt
I internationale forretningsmiljøer er hun kendt for sin kamp for at gøre kvinder mere synlige og attråværdige i bestyrelser og forretningslivet.
– Det er tid til at pille glasuren af og se på indholdet. Jeg har selv oplevet, hvordan det er at brænde ud, fordi man får sagt ja til for meget og godt vil kunne klare alting på én gang, fortæller Benja, som i den grad er tilhænger af og holder foredrag om fejltastisk- trenden.
– Så jeg er blevet benhård til at prioritere. Jeg er som person meget passioneret og ekstremt social, og jeg vil gerne være med til det hele og sige ja tak til de mange invitationer og henvendelser, jeg får, men det kan jeg ikke. For hvert tilvalg er der også mindst ét fravalg, og det har jeg måttet erkende. Det synes jeg er en vigtig del af historien. For vi kan ikke alt, det er der ingen af os, der kan. For at være til stede i vores TIL-valg, må vi hvile i vores FRA-valg. Om det ikke er lettere sagt end gjort, når man nu gerne vil kunne det hele? Muligvis. Men det handler om hele tiden at være bevidst om sine valg.
Sex bliver bedre med alderen: Læs på Femina.dk hvorfor
Vi skal kunne rumme hele pakken
Ifølge psykolog Anna Bjerre, der er stifter af GirlTalk.dk, som hjælper og rådgiver unge piger, lever vi i dag i et samfund, der er blevet ekstremt individualiseret. Hvor det handler rigtig meget om mig, min trivsel, min succes, og what’s in it for me – og det skaber krav om at præstere og lykkes.
– Vi oplever hele tiden det her præstationssamfund, hvor der er ekstremt meget fokus på det ydre – hvad man kan, og hvad man kan levere. I dag er der også i højere grad end før i tiden en diskurs om, at det, der før var muligheder, er blevet til krav. Og det presser kvinder ekstra meget. For eksempel det at ændre på kroppen ved måske at få lavet bryster. Det er ikke et spørgsmål, OM du vil have lavet bryster, men i højere grad HVORNÅR.
– Og især rigtig mange kvinder lever i skyggen af den her perfektion, hvor det bliver det ideal, vi gerne vil opnå. Men hvad er perfektion egentlig? Hvis jeg nu kigger på mine børn. De er bestemt ikke fejlfri, men de er perfekte for mig. Men hvis noget kun kan være perfekt, hvis det er fejlfrit, så er det et problem. Dem, jeg har i terapi eller møder på GirlTalk.dk, de tror, at de først er perfekte, når de er fejlfri. Og når livet i øvrigt er smertefrit. For vores liv må helst ikke være præget af for meget smerte, for så er det jo ikke perfekt. Men det er rigtig vigtigt, at fejl ikke kategoriserer livet som værende en succes eller en fiasko. Vi kan bare kategorisere det som livet. For sådan er det. Vi skal kunne rumme hele pakken.
Læs her, hvordan dit ansigt afslører din livsstil: Se mere på Femina.dk
Også ifølge Benja er det en udfordring for kvinder at acceptere livets hele pakke, for ”kvinder har det ofte vanskeligt med at fejle”. Der er noget i vores kultur, der gør, at vi, fra vi er helt små, bliver belønnet for at være perfekte. Fra skolesystemet og omverdenen i det hele taget. Og det følger os i voksenlivet.
– Mit hovedbudskab omkring at være fejltastisk, det er, at det ikke handler om at fejle, men om at lære. I min verden sætter jeg en fed streg over at fejle og skriver at lære i stedet for. Fordi det at fejle, det er jo ikke at falde ned af stolen og trynes så det synger, men det er, hvis man ikke rejser sig igen. Så det handler om at omkode sig selv til både at tillade sig selv og også andre at falde og fejle og ikke mindst lære igennem den proces. Selv har jeg fejlet og er faldet gang på gang, men jeg har lært og er blevet klogere og stærkere for hver gang.
FEJL, FOR FANDEN!
Men hvorfor blev idealet om den perfekte powerkvinde det, vi kvinder føler vi skal leve op til? Det handler om selvværd. Og det glemmer vi desværre ofte at fokusere på i en tid, hvor andres evige overskudsagtige perfektion bliver kastet i hovedet på os overalt.
Fordi samfundet er etableret, som det er, og medierne fungerer, som de gør, er vi nødt til at finde det frem inde i os selv, der skal få os til at forstå, at det er okay ikke at være speltmor og toptune kroppen i fitnesscentret hver aften, mens karrieren kører på skinner, og det hele foreviges på Facebook.
– Vi venter hele tiden på at få en accept og anerkendelse udefra – fra kollegaer, ledere, konkurrenter, familie, netværk – men så får vi aldrig skabt den her accept, for den skal komme indefra og ud, ikke omvendt. Men jeg bliver også selv påvirket alt det, der sker rundt om mig. Hver eneste morgen siger jeg til mig selv: Du er sgu god nok, som du er!, og så går jeg ud i livet med mit motto: Fejl for fanden, Benja! Jeg tror, grunden til, at jeg selv begav mig ud i denne her, til tider krigeriske, mission for 10 år siden med kampen mod perfekte super-kvinder, var, at jeg selv var skidetræt af at blive puttet ned i rollen som den ufejlbarlige powerkvinde. For det er jeg bare ikke!
Heldigvis mener Benja, tiden er ved at være inde til nye kvindeidealer, ”for vi er trætte af kvinder, der er alt for perfekte”.