Administration 

Ny tænketank skal gentænke danskernes madvaner

PRM / Ny tænketank skal gentænke danskernes madvaner

Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Pressemeddelelse fra Madkulturen

Om 10 år vil kun ét ud af ugens aftensmåltider være hjemmelavet i de danske familier, og hver anden dansker laver aftensmad på under 15 minutter.

Sådan lyder de dystre udsigter, hvis man fremskriver Madkulturens årlige undersøgelse 'Madkultur', der tager temperaturen på danskernes madvaner.

"Det hjemmelavede aftensmåltid er i frit fald, og det vil fundamentalt ændre vores madkultur. Ændringen får stor betydning for vores helbred og mentale velfærd, og den viden forpligter os til at gøre noget", siger Judith Kyst, som er direktør i Madkulturen, der hører under Miljø- og fødevareministeriet, og som er sat i verden for at holde hånden under dansk madkultur.

Madkulturen skal være bred

Derfor nedsætter Madkulturen en bredt sammensat tænketank, 'Madtanken', der skal komme med nye svar på, hvordan vi fortsat har en folkelig funderet madkultur i Danmark.

"Vi har et kollektivt ansvar her. Hvis vi som befolkning ikke har evnen til at lave maden selv og vide, hvilke råvarer, der er skidt eller kanel, så får det en voldsom social slagside på helbredsfronten", siger Judith Kyst.

Netop derfor er hun meget glad for den meget brede sammensætning, med alt fra topkokke og eksperter til detailhandel, landbrug og folkelige madbloggere, som 'Madtanken' har.

Tiden er den største udfordring

"Vores arbejde skal ikke ende med en løftet pegefinger. Vi bliver nødt til at demokratisere den hjemmelavede mad, uden at man behøver gå i køkkenet i timevis. For det kommer ikke til at ske igen. Derfor skal vi komme med nye ideer til, hvordan man gør det hjemmelavede måltid simpelt, appellerende og konkurrencedygtigt", siger Anthony Aconis, der er designdirektør i Fireball, bestyrelsesmedlem i Madkulturen og formand for den nye tænketank.

'Madtanken' mødes tre gange årligt. Første møde afholdes 28. marts, og årets tema er 'Aftensmad i frit fald'.

De sidder i Madtanken:

  • Adam Aamann-Christensen, kok og tv-vært
  • Anders René Jensen, indkøbsdirektør i Rema 1000
  • Ann-Christine Hellerup Brandt, mad- og livsstilsblogger på Valdemarsro.dk
  • Anne Sophie Lahme, kommunikatør og madskribent
  • Annette Juhler Kjær, Group Vice President, Public Affairs & CSR i Salling Group
  • Anika Madsen, kok og køkkenchef på Roxie
  • Anthony Aconis, formand for Madtanken og designdirektør i Fireball
  • Camilla Milsted Karstad, blogger
  • Christian Hüttemeier, kommunikationsdirektør i Landbrug og Fødevarer
  • Gorm Wisweh, kok og iværksætter
  • Iben Krogh Rasmussen, udviklingsdirektør for Tænketanken Frej
  • Jacob Grønlykke, medejer af Falsled Kro
  • Jakob Jønck, stifter af Simple Feast
  • Jan Algreen, adm. dir. Søris A/S
  • John Wagner, adm. dir. De Samvirkende Købmænd
  • Jonathan Leer, docent ved Professionshøjskolen Absalon
  • Kamilla Seidler, kok
  • Kasper Fogh, politik- og kommunikationschef i Cevea
  • Katrine Klinken, kok og kogebogsforfatter
  • Lars Sonne Hansen, forstander på Suhrs Højskole
  • Louise Køster, restauratør og bondekone
  • Thomas Roland, CSR-chef COOP
  • Tove Færch, leder af Karolines Køkken

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:

Mor med unge
Dyreliv

Se videoen: Stolte forældre viser små pingvin-unger frem

dansk politi
Krimi

Sag ryster Tyskland: Bedøvede og voldtog kvinder

Guldfisk
Helt vildt

Guldfisk gik rettens vej: Nu har Fede og Magui fået rettigheder

vaccination
Sundhed

Vaccine har alvorlige bivirkninger: Nu begrænses brugen

Kunstværket
Nyheder

Naturen vakler: Kunstværk skal starte vigtig samtale

bil ferie
Rejser

Kør selv ferie: Vær forberedt før du kører til udlandet 

ragdoll
Dyreliv

Før katteejeren åbner vinduerne i hedebølgen så husk dette

tilskuere til fodboldkamp
Sport

Sport: Hver tiende dansker holdes væk af prisen