Var man en af dem, der elskede at sidde og bide negle og ventede på gyset, når den karakteristiske hvide maske nærmest sprang ud i ansigtet på dig i de populære Scream-film, så er der flere gode gys af samme kaliber i vente.
Tidligere på året blev det bekræftet, at der var en ny Scream-film på vej, og nu er det så kommet frem, at man kan vente sig en hel trilogi. Det er Kevin Williamson, der er manuskriptforfatter på projektet.
Filmens skaber Wes Craven har sammen med manuskriptforfatteren Kevin Williamson arbejdet på historien. De har produceret forskellige kapitler og altså nu brækket den op i tre dele.
Ellers er det sparsomt med detaljerne: Wes Craven siger kort til Digital Spy.
"Det er en ny trilogi, og det er ti år senere".
Ægteparret David Arquette og Courteney Cox Arquette har tidligere udtalt, at de vil være at finde på rollelisten.