Endnu en toprytter overvejer at forlade Bjarne Riiises hold Team Saxo Bank.
Først smuttede Schleck-brødrene, da Riis ikke havde fundet en ny sponsor til den nye sæson. En ny sponsoraftale kom i hus, og han skrev under med den spanske Tour-vinder Contador. Men glæden varede ikke længe. Spanieren er nu under mistanke for doping og hans plads i feltet i den nye sæson er derfor usikker.
Nu truer endnu en toprytter med at forlade Riis. Den 23-årige tyske Dominic Klemme melder ud, at hans fremtid på holdet er usikker.
"Jeg har flere tilbud på hånden, men der er endnu ikke underskrevet noget," siger Dominic Klemme og slår overfor den tyske avis Neue Westfälischer fast, at han helt sikkert kommer til at køre for et Protour-hold igen.
Blandt ryttere, der har pakket cykeltaskerne og ladet Riis være Riis er også danske Matti Breschel, Alex Rasmussen.