Med 1.971 dræbte irakiske civile blev der i januar slået endnu en trist rekord i Irak. Tallet stammer fra Iraks indenrigsministerium og er det hidtil højeste fra den kant, skriver Reuters.
Ministeriets tal er dog i den lave ende, hvis man sammenligner med data fra FN. Mens indenrigsministeriet vurderede, at 1.930 civile blev dræbt i december, nåede FN’s optælling op på 2.914 dræbte.
FN-tallene fik hurtigt kommentaren »overdrevet« af den irakiske regering, der betragter høje dødstal et svaghedstegn.
En del af talstriden handler om definition. Indenrigsministeriet registrerer civile dræbt af ’terrorisme’, men ikke nødvendigvis de dusinvis henrettede og uidentificerede lig der i øjeblikket findes dagligt i Bagdad.
Den irakiske regering er holdt op med at udgive deres bud på civile døde, og hellere ikke USA’s militær kommer med bud på kontroversielle tal som ovennævnte.