Mens solen skinner mildt over det danske land, og vi nyder de sidste dage af september, så har indbyggerne i det sydlige Tyskland, i Schweiz og andre store dele af Alperne måtte finde sneskovlen frem.
Et lavtryk har nemlig ramt Vesteuropa og sendt køligt vejr og store snemængder ned over Alperne. Således faldt der i Montana i det sydøstlige Schweiz 26 centimeter sne i går lørdag, og det er ny rekord for den største mængde sne i september. På Feldberg i sydstyske Schwarzwald lå der lørdag morgen syv centimeter sne, som er faldet i løbet af natten.
I højereliggende områder i Alperne er der det seneste døgn faldet mellem en halv og en hel meter sne.
På Tysklands højeste bjerg, Zugspizte, der ligger i 2962 meters højde, er der siden torsdag faldet 70 centimeter.